23948sdkhjf

Lille stigning i forbrugertillid

Dagens tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden steg en smule i oktober. Niveauet er forholdsvist højt på 8,2 og højere end samme tid 2013.
Dagens tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden steg en smule i oktober. Niveauet er forholdsvist højt på 8,2 og end samme niveau i 2013.

Dagens tal for forbrugertillid kommer i kølvandet på gårdsdagens tal for detailomsætningen, der viste betydeligt fald i salget fra butikkerne i september måned.

Forholdet mellem forbrug og opsparing
- Det er isoleret set en god nyhed, at forbrugertilliden holder stand og endda er svagt stigende, da danskernes tro på den samfunds- og privatøkonomiske fremtid historisk set har betydning for hvordan de opfører sig - helt konkret har det betydning for forholdet mellem forbrug og opsparing, og den svagt stigende forbrugertillid er indikation på at forbrugerne i hvert fald opretholder og måske øger deres køb af varer og services, vurderer økonom Mira Lie Nielsen fra Dansk Erhverv.

Ét er hvad man siger - noget andet hvad man gør
- Man skal dog huske på, at et er hvad man siger – noget andet er hvad man rent faktisk gør, og dagens tal for forbrugertilliden kommer i kølvandet på gårdsdagens nyhed om stort fald i detailomsætningen. Forbrugernes optimisme er jo først samfundsøkonomisk gavnlig, hvis de også reelt går ud og bruger nogle flere penge, og det er der ikke noget der entydigt peger i retning af finder sted i disse måneder. Det begynder desværre at lugte af, at vi endnu engang må sande, at privatforbruget startede året godt, men ser ud til at tabe pusten i årets sidste halvdel, afslutter Mira Lie Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109